Verdenspræmiere og spændende foredrag på CODE10
Senere i denne uge, fra den 26-29, august afholdes den anden udgave af møbel og designmessen CODE10 i Bella Center.
Verdenspræmiere på Dansk Designet Bordserie:
Mono cph deltager sammen med Schweiziske Dietiker på messen med en stand på 80m2, hvor vi er meget stolte af, at kunne præsentere en verdenspræmiere.
De to danske designere Asger Soelberg og Kasper Jerichau har designet en bordserie til Dietiker, som kan finde anvendelse i både konference, kantine og loungeområder. Det er ikke hver dag, at danske designere får et produkt optaget hos en international producent, så gå ikke glip af denne meget stærke nyhed.
Foredrag med Eva Bjerrum & Juriaan Van Meel:
Fredag den 27, august klokken 15:00 har vi sammen med Prooff arrangeret et foredrag med 2 internationalt anerkendte forskere indenfor New Ways of Working.
Eva Bjerrum fra Alexandra Instituttet og Juriaan Van Meel, der som Hollandsk forsker og rådgiver, i øjeblikket forsker i ”workplace design” på DTU i København. Forvent et højt fagligt indhold og et indspark i debatten om hvordan vi optimerer indretningen af moderne arbejdspladser.
Drinks og Hygge:
Efter Evas og Juriaans foredrag fredag den 27, er vi værter for en forfriskning på vores stand for kunder, samarbejdspartnere og kollegaer. Vi starter udskænkningen ca. 16:30.
Prooff:
Sammen med Prooff har vi stillet et antal EarChairs til rådighed for Bella Center under messen. Det er første gang at dette unikke produkt præsenteres i Skandinavien. Gå ikke glip af et besøg i Prooff Lounge overfor seminar området...
For fribilletter til CODE10 er du velkommen til at kontakte os på info@monocph.dk
mono cph / august 2010

