Nyheder
Presse

mono-desk - made in denmark

”Hvis vi ikke kan købe det, så må vi jo lave det selv”.

Baggrunden for, at vi besluttede os for at udvikle mono-desk konceptet startede i bund og grund med udgangspunkt i ovenstående sætning.

Vi savnede en bordserie som havde et enkelt skandinavisk udtryk, var super stabilt, med lang produktlevetid og 100 % fleksibelt i forhold til valg af farver på stel. Desuden skulle bordet, for at alle andre kvaliteter havde relevans, kunne tilbydes markedet til en konkurrencedygtig pris.

Vi havde også en fast overbevisning om at vi ville fremstille produktet i Danmark. Både for at, sikre korte transportveje og for at, kunne holde kvaliteten helt i top.

Vi mener selv at ovenstående til fulde er lykkedes for os på alle punkter og kan derfor med stor glæde i den kommende tid præsentere mono-desk for det danske og skandinaviske publikum.

Understel til mono-desk leveres således som standard i mat og blank hvid, mat og blank sort, alu lak, børstet stål og blank krom. Desuden tilbyder vi uden tillæg at lakere stel i alle RAL farver.
Vi tilbyder også kundetilpassede ”logo fødder”, baseret på laserskæringsteknikken.

Bordplader leveres som standard I hvid laminat, sort linoleum og sortbejdset ask. Andre overflader tilbydes efter ønske.

På forsiden af www.monocph.dk kan du læse mere om mono-desk i vores nye katalog. Hvis du ønsker at få tilsendt et trykt katalog er du velkommen til at kontakte os på info@monocph.dk

Vi ser frem til at høre fra dig....


Frihavnen / januar 2010
mono cph
Århusgade 127
Københavns Frihavn
2100 København Ø - DK

t: +45 3379 7980
f: +45 3379 7960
info@monocph.dk