Nyheder
Presse

mono cph møblerer EnergyFlexHouse

EnergyFlexHouse, der er tegnet af Henning Larsen Architects, består af to huse. EnergyFlexLab og EnergyFlexFamily. Disse to enheder udgør tilsammen Teknologisk Instituts nye laboratorium til forskning, udvikling og demonstration af energieffektiv teknologi til bæredygtigt byggeri.

Den 24, oktober flyttede den første testfamilie ind i huset med det formål at teste brugervenlighed og hele ”praktikken” i at bo i en så højteknologisk og energieffektiv bolig. Bygningen er energineutral – solen producerer al den energi familien bruger, inkl. Strøm til familiens el-bil. Familien er den første af en række familier som skal bebo EnergyFlexFamily i 3-6 måneder af gangen.

I mono cph er vi ualmindeligt stolte over, at Teknologisk Institut kontaktede os med henblik på at samle en sponsorgruppe som kunne møblere EnergyFlexHouse med kvalitetsmøbler med en bæredygtig profil. Baggrunden for denne henvendelse skal findes i det faktum, at vi i mono cph igennem et længere stykke tid har slået på tromme for, at vores kunder skulle træffe langsigtede økonomiske og bæredygtige beslutninger når de indkøbte møbler, samt vores ønske om et opgør med brug og smid væk mentaliteten.

Sammen med resten af sponsorteamet har vi forsøgt at indrette huset i en Skandinavisk stil, som vi håber, vil appellere bredt til de familier som skal bebo huset i de kommende år.

Vi glæder os til at følge projektet i tiden fremover og over muligheden for at fremme bæredygtighed i byggeriet såvel som i møbelproduktionen her i Danmark.

For flere billeder - se under "referencer"

Sponsor team:
mono cph
Dietiker
Montana
Asger BC Lys
EGE Tæpper
Eilersen Sofaer
Fischer Gardiner
True Stuff – økologisk sengetøj
Eva Trio / Eva Solo
VIPP
WM Madrasser
mono cph
Århusgade 127
Københavns Frihavn
2100 København Ø - DK

t: +45 3379 7980
f: +45 3379 7960
info@monocph.dk